Wow jeg ved squ ikke

Jeg føler virkelig at jeg er begyndt at komme til kende med mine følelser u v u!! Jeg synes faktisk det er ret skønt.

Sagen er at jeg har været on/off halvvild med den her fyr -patrick- i nogle måneder/halvt år. men vi er ret gode venner, og jeg ville aldrig kunne se os sammen anyway, men er der noget jeg ville have så var det hans opmærksomhed.
Han fik så en kæreste, og det var jeg sådan lidt splittet omkring da jeg både synes det var fedt for ham, da jeg ved hvor hårdt han havde det over bruddet med hans ex, men samtidig var det også lidt nederen fordi.. ja det var ikke mig han var sammen med - og desuden generer det mig også at jeg ikke kender hans kæreste på forhånd.

Men igår blev mig og Rikke så inviteret på mcD efter skole af ham og nogle fra hans klasse og vi tog så med, og det var vildt hyggeligt, og efter de andre var gået sad mig og rikke og Patrick og snakkede, og det var virkelig fedt, altså han fortalte lidt om hans kæreste og deres forhold (mere end vi behøvede virkelig) men det var faktisk vildt fedt at snakke med ham så personligt, og de ting vi snakkede om. Jeg kan ikke forklare det men det var bare vildt fedt og afslappet og man kunne bare snakke om alt med ham og ih. Det var lidt som at have en homoven med en pigekæreste?

Men altså så skulle han så med bussen og mig og rikke tænkte at vi jo lige kunne køre de 3 stop med og stå af tættere på mig, og fordi vi snakkede om hvad vi skulle lave hjemme ved mig var patrick like "ej får helt lyst til at tage med jer hjem og så bare sidde og snakke om alt! Det kunen være vildt hygge" og både mig og rikke blev vildt glade over at han faktisk ville tilbringe sin aften med os?!
Han skulle så lave afleveringer, men altså... teoretisk set.

Jeg kan ikke forklare det, men jeg føler virkelig jeg er kommet til et punkt med mine følelser hvor jeg har accepteret virkeligheden uvu jeg tror bare jeg vil foretrække venskabet over forholdet.

ikke at jeg ville sige nej hvis tilbuddet kom på et tidspunkt