Det var ret vildt.
Like føler virkelig ikke jeg lever min ungdom fuldt ud, og måske misser nogle keypoints i mit unge liv. Men idk synes egentlig jeg er meget tilfreds med mit liv som det er nu. Føler bare at andre folk påvirker mig ubevidst til at tro andet. Jeg tror jeg har en følelse af bare at ville være med. Det der med at tage ud og feste og drikke er bare ikke mig, men jeg vil gerne være "ligesom" de andre og det skaber splid med mig selv fordi jeg begynder at tvivle på hvad jeg egentlig vil. Det er egentlig sådan med alting.
Også når mange af mine venner begynder at blive forelskede eller shit, og jeg sidder lidt "wow er jaloux" men på en måde er det fint nok, for det er ikke fordi jeg føler jeg har brug for en kæreste eller som om jeg ved hvem det skulle være like jeg er ikke forelsket i nogen og jeg crusher ikke på nogen og det er nok bare ren indbildning. Jeg kan jo bare glæde mig over at mine venner endelig har fundet nogen de rent faktisk kan lide.
det bliver jo nok også min tur en dag men den dag er bare ikke nu hvilket også er fint uvu
det bliver jo nok også min tur en dag men den dag er bare ikke nu hvilket også er fint uvu
Jeg tror bare jeg ser mig selv som "unormal" fordi jeg er 17 år og aldrig har haft et RIGTIGT forhold til nogen, men det er sikkert ganske normalt eller noget.
de her indlæg bliver mere og mere til dagbogsindlæg wow
Ingen kommentarer:
Send en kommentar